Hans-Christian Davidsen Kvinderne var vilde med Hitler

(Bedømmelse 4 ud af 5)

I "Hitler und die Frauen" fortæller Guido Knopp om fem kvinder, der stod Hitler nær på vidt forskellig måde - og om én, der afslog alle naziregimets tilnærmelse, Marlene Dietrich.
Guido Knopp er chef for ZDFs historiske redaktion, som i foråret sendte seks afsnit under samme overskrift. Bogen danner grundlag for tv-serien, der ikke kun kastede lys over den uhyggelige mand som privatperson, men også berettede om de fascinationer, der blev spundet inden for den totalitære magt.
Havde disse kvinder indflydelse på Førerens beslutninger? Blev de brugt i propaganda-øjemed? Og var de med til at give regimet næring?
Det er de tre centrale spørgsmål, der må retfærdiggøre, at en historiker endnu en gang vender og drejer det, der er sagt og sket i de inderste cirkler omkring føreren.
Tragedien Eva Braun
Der findes seriøse biografier i rigelige mængder om Eva Braun, Magda Goebbels, Winifried Wagner, Zarah Leander, Leni Riefenstahl og Marlene Dietrich.
Det ny ved Guido Knopps er måske sammenstillingen af kvinderne, den lettilgængelige form og et par små nyheder hist og pist - nyheder, der kommer frem efter de mange og lange interviews med tjenestefolk, chauffører, naboer og venner.
Guido Knopp kommer desuden med præcise og overraskende konklusioner på grundlag af kendt materiale. Om Eva Braun skriver han, at hun trods 15 års skuffelser og elendighed med Hitler, alligevel var en del af hans private verden. Denne verden var en bedragerisk idyl, der gav ham støtte og hvile.
Måske kunne han derfor yde så meget desto mere i grusomheden.
Hitler behandlede Eva Braun køligt. Hun forsøgte to gange at begå selvmord. Hun ville giftes, han var kun gift med Tyskland. Han forbød hende at vise sig i Berlin og blive en del af det offentlige billede. Eva Braun ville ikke ret meget andet end at have smukke kjoler, spise udsøgte retter og stå på vandski i de smukke bjergsøer i Bayern.
Det ville derimod Magda Goebbels, hvis egentlige lidenskab ikke var propagandaminister Joseph Goebbels, men Hitler og Det tredje Rige. Hun huskes mest for det rystende giftmord hun begik på sine seks børn, før hun tog sit eget liv.
Den unge Magda blev kort efter studentereksamen gift med en velhavende forretningsmand og gled tidligt ind i Berlins overklasseliv. Hun var veluddannet, men blev deprimeret ved sit party-liv. Nazipartiet kom til at fylde hullet ud, og hun blev brugt: Her var en kvinde, der udstrålede vid mellem alle de småborgerlige, grå funktionærtyper, der udgjorde partiet i Berlin.
Hendes ægteskab med Joseph Goebbels var én stor krise. Joseph Goebbels var en buk, mens Magda udadtil i propagandaen blev fremstillet som kvinden, der prioriterede familiens værdier højt - et bedrag af rang i øvrigt. Til sidst måtte Hitler gribe ind og bede Joseph Goebbels om at stoppe sine eskapader.
Hitler var besat af Wagners operaer. Han brugte hele mytologien i Nibelungens Ring i propagandaen, og Bayreuth blev tidligt hans andet åndelige hjem.
Føreren kom tæt ind på livet af Winifried Wagner, den engelskfødte dame i Wagner-dynastiet. Manden, Siegfried, var homoseksuel og døde allerede i 1930.
Derefter tilbragte Hitler mange aftener foran kaminen med Winifried. Han imponerede med sit indgående kendskab til Wagners operaer. Wagner-dynastiet kvitterede ved at støtte NSDAP med kolossale summer. Og desuden var det i Bayreuth, at den halvkomiske mand fra Münchens værtshuse lærte, hvordan man skulle opføre sig blandt det tyske klassesamfunds spidser.
Der tegnes ikke noget sympatisk billede af Winifried Wagner, der voksede op på en streng, engelsk kostskole. Hun rystede Tyskland, verden og det afnazificerede Bayreuth, da hun i 1975 i et tv-interview hyldede Hitler som en pragtfuld mand.
Leni Riefenstahl er der sagt og skrevet meget om. Instruktøren bag de formidable og chokerende propagandafilm hævder den dag i dag, hun er 99 år, at hun var apolitisk og intet kendskab havde til folkemordet i øst.
Guido Knopp bruger næsten hele kapitlet om Riefenstahl til at dokumentere det modsatte. I et privat fotoalbum har han blandt andet opdrevet et foto, hvor hun bryder sammen efter at have overværet nedslagtning af jøder på Østfronten. Leni Riefenstahl vidste, hvad der foregik. Og hun var alt for intelligent til ikke at kere sig om politik, påviser Guido Knopp.
Den svenskfødte sanger og skuespiller Zarah Leander mødte kun Hitler to gange, men naziregimet købte hende og gjorde en mytisk diva ud af hende. Og hun lod sig købe. Zarah Leander kom udefra, hun valgte selv en karriere i Tyskland, og hun var modsat Riefenstahl flintrende ligegyldig over for politik. Hun var underholding - opium for tyskerne i en svær tid. Indtil virkeligheden kom for tæt på, og hun flygtede tilbage til Sverige i huj og hast.
Man kan så spørge: Hvad skal Marlene Dietrich i hele dette selskab?
Her var én der valgte fra, svarer Guido Knopp. Da Marlene Dietrich brød med den mand, der opdagede hende, Joseph von Sternberg, var den nazistiske presse hjemme i Tyskland indsmigrende.
Men Marlene Dietrich gav også Hitler den kolde skulder.
På det tidspunkt havde alle andre begavede kunstnere og de klogeste hoveder for længst forladt Tyskland. (Hitlers kvinder og Marlene)